Dette er en Timeshare lejlighed, hvor man ved køb, får rådighed over ferielejligheden 1 uge om året, som man enten selv kan anvende eller man kan leje den ud eller lade familien benytte den. I Danmark er der en lovgivning, der beskytter købere af Timeshare, man får også sit eget skøde på ferielejligheden. Så det er et trygt køb.
Denne ferielejlighed ligger i det skønne Rågeleje, lige ved stranden og tæt på nabobyerne Gilleleje og Tisvildeleje. Ferieboligen indeholder et dejligt køkken i delvis forbindelse med stuen, flot badeværelse med brus, hyggeligt værelse med 2 enkelte senge, en god opholdsstue der er en sovesofa i stuen så der i alt er 4 sovepladser. Der er TV og WIFI til lejligheden. Alle faciliteter er gratis til rådighed for beboerne.
Lejligheden har en god planløsning med fuld møblering med gedigne og pæne møbler, service m.v.. Ferieboligen er beregnet til max. 4 personer. man må gerne have hund med, men man skal betale et ekstra gebyr for rengøring.